Den fede jul i Nordsjælland

Foto: Illustrativt billede for 'Den fede jul i Nordsjælland' siden
Foto:Juleslagtning

Juleslagtning

Foto:Vinter ved Frederiksborg Slot

Vinter ved Frederiksborg Slot

Uddrag af artikel af Britt Juul, Folkemuseet. Redigeret af Jørn Jensen

Julen er forbundet med mange traditioner. Hver familie har sine egne traditioner og gøremål op mod og under julehøjtideligheden. Uanset hvilke traditioner, man hver især forbinder julen med, er en ting sikkert; Julen har altid været forbundet med mad og drikke i rigelige mængder. Det viser kilder langt tilbage i tiden.

Den fede jul

Vender vi blikket mod Nordsjælland tilbage i 1800-tallet og dykker ned i Anders Urskovs bog Højtider, er tilberedningen og indtagelsen af mad og drikke også det centrale i julen. Grisen, det hjemmebryggede øl, brændevinen, rugbrødet, sigtebrødet og ikke mindst pebernødderne og æbleskiverne var omdrejningspunktet for julehøjtidelighederne.

Alle skulle være glade i julen. At være glad var lig med at være mæt. Derfor var gavmildheden stor op mod jul for, som man sagde: ”På en mæt mave sidder et glad hoved”.

I et nordsjællandsk gårdmandshjem i Smidstrup kaldtes julen for ”den fede Jul”. For til jul var der ingen smalle steder, og derfor var der mange forberedelser og travlhed lang tid inden højtiden. Især kvinderne havde meget travlt med at bage brød og brygge øl. Øllet satte de en stor ære i at brygge. Julegrisen blev slagtet, for der var som regel en julegris i de fleste hjem.

Overtro

Overtroen var stor, og folkene dengang troede på hekse. De vidste, at heksene var særligt aktive og slemme i julen. Mange var bange for at heksene skulle få magt over kreaturerne og gæssene. Fik de magten over dyrene betød det, at man ikke kunne få smør og gæslinger. Det var altså levebrødet, der stod på spil!

I Ll. Kregme fik kreaturerne rigeligt med foder juleaften, og så slog husbonden kors for hver af dem og sagde: ”I Jesu navn”. Det var også vigtigt, at lysene ikke brændte ud. Hvis det skete, ville en dø inden næste jul.

I Nordsjælland fik man på juleaftensdag ingen frokost, men om aftenen kom julegrisen - eller rettere grisehovedet - på bordet. Man spiste nemlig nykogt grisehoved med sigtebrød og hjemmemalet sennep. Til maden drak man brændevin, og til dessert spiste man æbleskiver under salmesang.

Læs mere....

Dette er et redigeret uddrag af en længere artikel. Læs hele artiklen i NoMus nr. 4, November, 2007.

Denne side er tilføjet af Louise Engberg den 29/07/2010.

If you're already a registered user of this site, please login using the form on the left-hand side of this page.