Google slået med et par hestehoveder

Foto:Ryttere i Skov, 1930, et af flere genmalinger

Ryttere i Skov, 1930, et af flere genmalinger

Foto: Folkemuseet

Foto:Ryttere i Skov, 1917

Ryttere i Skov, 1917

Foto: Trapholt

Jagten på det rigtige maleri

Af Jørn Jensen

Titlen som verdens mest populære søgemaskine tilhører i dag utvivlsomt Google, men det betyder ikke, at Google vinder hver gang. I forbindelse med redigeringen af artiklen om Andreas Friis kunne en ældre og næsten glemt søgemaskine, altavista.com, finde svaret, mens Googles resultat ikke indeholdt den ønskede oplysning.   

Artiklen i NoMus 2/2003 beskriver værket Ryttere i Skoven fra 1917, men artiklen var illustreret med et maleri fra 1930, der bar titlen Ryttere i Skov, og selv om både motiv og titel minder om det oprindelige maleri, drejer det sig om to forskellige malerier.  

Ingen på Folkemuseet vidste, hvor det originale billede befandt sig. Derfor blev Google draget ind i efterforskningen. Søgninger på ”ryttere i skov andreas friis” og ”andreas friis ryttere i skov ” gav samme nedslående resultat:

På tekstsiden dukker et sammensurium af sider op. De henviser bl.a. til uddannelsessider, hestesport, cykelsport og Skov- og Naturstyrelsen. Først på side 2 finder man en nogenlunde relevant henvisning, men den fortæller ikke, hvor billedet befinder sig. Billedsøgningen domineres af cykelryttere og heste, men absolut ingen Andreas Friis-malerier.

På Altavista giver billedsøgning overhovedet intet. Derimod giver en tekstsøgning gevinst i første hug. Første resultat fra Altavista fortæller, at billedet tilhører museet Trapholt i Kolding.

Stor tak til Trapholt for dette foreløbige foto af det originale maleri. Trapholt er ved at få gennemfotograferet deres samlinger, så der kommer endnu bedre foto senere.

Denne side er tilføjet af Louise Engberg den 17/06/2010.

If you're already a registered user of this site, please login using the form on the left-hand side of this page.