Slægtshistorie - hvordan gør man

Foto:Laurs Fabricius og hans familie af Arne W. Fabricius, udgivet 2011.

Laurs Fabricius og hans familie af Arne W. Fabricius, udgivet 2011.

Enhver kan skrive sin families historie

Af Arne Fabricius

Jeg har selv gjort det uden at have nogen som helst erfaring i slægtsforskning eller i at skrive bøger.

Jeg har skrevet om min familie, endda en bog om to generationer i 1700-tallet. Siden har jeg skrevet om familien i 1800 tallet.

Når det er lykkedes mig at skrive så meget om mine forfædre, skyldtes det, at jeg har haft mange breve fra den tid og at mine egne forfædre havde efterladt dokumenter og notater.

Fra 1900-tallet har jeg ikke haft breve, men har nedskrevet det, som mine bedsteforældre og forældre har fortalt om deres egen barndom ungdom og senere liv, men også det de kunne huske om deres bedsteforældre og oldeforældres liv. Takket være en mængde gode billeder, har det været muligt at illustrere historien, så den får mere liv.

Derfor er det vigtigt, at få så meget som muligt skrevet ned i tide, inden de generationer uddør, som besidder viden om dem selv og deres egne forfædre.

Vore forfædres historie er knyttet til datidens samfundsforhold, hvor de sociale forhold var helt anderledes. Dødeligheden var større og især barnedødelighed og døden i barselsseng. Det er i de personlige og sociale vilkår, som hovedpersonerne var underlagt, at det spændende ligger skjult. Stress og et kæmpe arbejdspres var der masser af dengang, som gav for tidlig død for mændene. For kvinderne var det barselsdød. Det var alt for almindeligt med forblødninger, barselsfeber af infektioner, fostre der lå forkert eller døde før fødslen, eller det der var værre. Dertil kommer historien det arbejde, som mændene havde. Det kan være et spændende felt afhængig af, hvad vore forfædre beskæftigede sig med, og det kan være interessant at gå i dybden med, at beskrive hvad slags beskæftigelse det drejede sig om. Nogle gange kan det være af samfundsmæssig interesse, f.eks. inden for industri, landbrug og håndværk.

Gode råd

Interessen skal naturligvis være til stede. Ofte har man allerede en anetavle, så ønsket er at vide mere om sine rødder. Det kan være en lang proces, afhængig af hvor længe man kan spore sin familie tilbage i tiden. Det jeg har lært mig er forholdsvis simpelt, og her er nogle gode råd.

  1. Uanset hvor langt tilbage i tiden man ønsker at skrive om sin slægt, så begynd at nedskrive det, som allerede forefindes; stednavne hvor slægten levede, oplysninger om fødsels og dåbsdata, vielse, skolegang, uddannelse, erhverv og familie.

  2. Skriv lidt om samfundet på den tid, og søg på nettet, hvor der ofte er oplysninger om byen/landsbyen kirken, skolen osv.

  3. Læg billeder eller foto ind blandt teksten og supplér med egne foto fra gamle billedalbum.

  4. Breve fra tiden er guld værd! Medtag brudstykker fra breve og skriv evt. kort om indholdet.

  5. Fortvivl ikke over mængden af uoverskueligt materiale. Skriv det ned som umiddelbart findes. Siden kan man fylde på, når man finder frem til historisk materiale.

  6. Der er ingen grund til at skrive en disposition før man begynder på historien. Senere kan man gøre den mest mulig kronologisk og forsyne den med afsnit og indholdsfortegn.

Jo mere man ”forsker” i det materiale man har til rådighed, jo mere går det op for én, at det liv de levede bliver levende for én selv. På den måde får historien fylde og det personlige præg. Hvis man vil søge informationer, kan man bruge statens arkiver for kirkebøger og folketællinger som findes på nettet under navnet, ”Dansk Demografisk Database”.

Læs Mere..

her om bogen 'Laurs Fabricius og hans familie' udgivet i 2011.

Denne side er tilføjet af Louise Engberg den 27/02/2012.

If you're already a registered user of this site, please login using the form on the left-hand side of this page.